Når du søger et lån, et kreditkort eller blot et mobilabonnement, bliver du næsten altid kreditvurderet. Men mange bliver overraskede, når de opdager, at vurderingen kan variere fra udbyder til udbyder – selvom de har oplyst de samme informationer. Hvordan kan det være? Svaret ligger i, hvilke datakilder der bruges, hvordan de fortolkes, og hvilke kriterier den enkelte virksomhed lægger vægt på.

Hvad er en kreditvurdering?

En kreditvurdering er en samlet vurdering af din økonomiske evne og vilje til at betale tilbage. Den bruges af banker, finansieringsselskaber og andre udbydere til at vurdere risikoen ved at låne dig penge eller tilbyde dig kredit.

Vurderingen bygger på en kombination af oplysninger – både dem, du selv giver, og dem, virksomheden henter fra eksterne registre. Formålet er at danne et så præcist billede som muligt af din økonomiske situation.

Forskellige datakilder – forskellige resultater

Der findes ikke én fælles database, som alle kreditgivere bruger. Tværtimod trækker de på forskellige kilder, og det er en af hovedårsagerne til, at vurderingerne kan variere.

De mest anvendte datakilder er:

• CPR- og adresseoplysninger – bruges til at bekræfte identitet og bopæl.
• Indkomstdata fra Skat – viser din seneste årsindkomst og eventuelle ændringer.
• Kreditoplysningsbureauer som Experian eller Debitor Registret – indeholder oplysninger om betalingsanmærkninger og tidligere misligholdte lån.
• Egne kundedata – hvis du allerede er kunde, kan banken bruge historik som betalingsadfærd og kontobevægelser.
• Offentlige registre – fx ejendomsdata, der viser, om du ejer bolig, og i så fald hvilken værdi den har.

Nogle udbydere supplerer endda med data fra sociale medier eller adfærdsanalyser, men det er stadig relativt sjældent i Danmark.

Algoritmer og vægtning spiller en stor rolle

Selv når to virksomheder bruger de samme datakilder, kan resultatet blive forskelligt. Det skyldes, at de vægter oplysningerne forskelligt i deres modeller.

En bank kan fx lægge stor vægt på stabil indkomst og lav gæld, mens et forbrugslånsfirma måske fokuserer mere på betalingshistorik og alder. Derudover bruger mange virksomheder automatiserede algoritmer, der beregner en intern “score” baseret på statistiske sandsynligheder for misligholdelse.

Disse modeller er ofte forretningshemmeligheder, og derfor kan du som forbruger sjældent få indsigt i præcis, hvordan din score er beregnet.

Tidspunktet for vurderingen betyder også noget

Kreditvurderingen er et øjebliksbillede. Hvis du fx lige har optaget et lån, men det endnu ikke fremgår af de registre, virksomheden bruger, kan din vurdering se bedre ud, end den reelt er – eller omvendt.

Derfor kan to kreditvurderinger, foretaget med få ugers mellemrum, give forskellige resultater. Det afhænger af, hvornår data er blevet opdateret, og hvor hurtigt ændringer slår igennem i systemerne.

Læs også:

Hvad dækker oprettelsesgebyret egentlig? Forstå formålet bag lånegebyret

Lån

Mange låntagere undrer sig over, hvorfor der opkræves et oprettelsesgebyr, når man optager et lån. I denne artikel gennemgår vi, hvad gebyret dækker, hvorfor det varierer mellem udbydere, og hvordan du som forbruger kan vurdere, om det er rimeligt – eller måske endda kan forhandles.

Låneomlægning til grønne forbedringer – sådan finansierer du energiforbedringer

Lån

Overvejer du at gøre din bolig mere energieffektiv, men er i tvivl om finansieringen? Læs, hvordan en låneomlægning kan frigive midler til grønne forbedringer som solceller, varmepumpe eller nye vinduer – og samtidig styrke både din økonomi og boligens værdi.

Når sygdom rammer: Sådan påvirkes dine udbetalinger

Lån

Sygdom kan ramme uventet og få store konsekvenser for din økonomi. Her får du et klart overblik over, hvordan dine udbetalinger påvirkes, hvem der betaler hvornår, og hvordan du bedst forbereder dig økonomisk, hvis helbredet svigter.

Tilpas boligen med et lån – når livet og behovene ændrer sig

Lån

Når livet ændrer sig, kan boligen have brug for at følge med. Uanset om du skal bygge om, udvide eller tilpasse hjemmet til en ny hverdag, kan et lån være nøglen til at realisere dine planer. Få indsigt i, hvordan du planlægger og finansierer boligforandringer med omtanke.

Hvad du selv kan gøre for at forbedre din kreditvurdering

Selvom du ikke kan styre, hvordan virksomhederne vægter data, kan du påvirke de oplysninger, de ser:

• Betal regninger til tiden – betalingsanmærkninger er noget af det mest skadelige for din kreditvurdering.
• Hold styr på gælden – mange små lån kan give et billede af økonomisk ustabilitet.
• Sørg for korrekt folkeregisteradresse – uoverensstemmelser kan skabe tvivl om din identitet.
• Tjek dine oplysninger – du har ret til at se, hvilke data kreditoplysningsbureauer har registreret om dig, og få rettet fejl.

Ved at være opmærksom på disse punkter kan du sikre, at din økonomiske profil fremstår så solid som muligt.

En vurdering – ikke en dom

Det er vigtigt at huske, at en kreditvurdering ikke er en endelig dom over din økonomi, men en risikovurdering ud fra bestemte kriterier. To virksomheder kan se på de samme tal og nå forskellige konklusioner, fordi deres forretningsmodeller og risikovillighed er forskellige.

Derfor kan det betale sig at søge flere steder, hvis du får afslag ét sted. En anden udbyder kan vurdere din situation anderledes – og måske give grønt lys.